Svanesdyr

Hundehold i Nim, nær Horsens

Du er her:
Forside
> Hvalpehold

Hvalpehold i Nim, nær Horsens

Ønsker du at skabe et stærkt tillidsfuld bånd med din hvalp, gennem masser af succesoplevelser, så er du kommet til rette sted!

Hvalpeholdet henvender sig til alle hvalpe i alderen fra 8 uger og op til 6 mdr.
Jeg lægger stort fokus på miljøtræning, håndtering og socialisering af din hvalp, så du får en følelsesmæssig robust hvalp, der kan tackle hverdagens udfordringer med ro og overskud.

Al træning foregår med belønningsbaserede træningsmetoder, hvor vi bruger klikker eller "dygtig" til at markere korrekt adfærd og belønner hvalpen med mad og leg. Hvis din hvalp laver fejl hjælper vi den ved at gøre opgaven nemmere og mere letforståelig. Alle bliver sat op til succes.

Træningsprogram for holdet
I løbet af vores 8 uger sammen vil vi komme igennem følgende:

  • Fornøjelige gåture, uden at trække i snoren
  • Pauseknappen, så hvalpen kan falde til ro, når du er i ro
  • Kontaktøvelser, som sikrer dig, at DU altid er interessant
  • Det sikre indkald hvor hvalpen kommer hver gang der kaldes
  • Positiv miljøtræning, så nye og skræmmende ting kan mødes med selvtillid - selv i helt nyt miljø
  • Øvelse i byttelege, så hvalpen lærer at aflevere og spytte ud, fremfor at stikke af med sager
  • Frivillig håndtering, hvor du gør det til en leg at få tjekket tænder, ører, klippet negle m.v.
  • God impulskontrol så dagligdagens små glæder bliver lettere med en hvalp, der har lært at have ro

Programmet inkluderer en lektion hvor vi mødes et helt andet sted i Horsens for indlæring af kontakt og ro i nyt miljø.

Tilmelding til hvalpeholdet inkluderer én fribillet til Hundelegestue, med ekstra mulighed for kontrolleret socialisering (værdi 100,- kr.). Tilmelding til en af de månedlige legestuer sker efter aftale med Sabrina.

Første lektion varer 60 minutter. Derefter varer hver lektion 45 minutter. Jeg tager udgangspunkt i din hvalp og dens behov, så forvent at du til tider kan opleve at blive afsluttet tidligere end de andre hvalpe.

Hvad kan du forvente at få med?
Ved deltagelse på Hvalpeholdet får du:

  • Gode muligheder for socialisering og leg under kontrollerede forhold
  • Personlig sparring omkring din hvalp og jeres hverdag sammen
  • Gode råd og tips til optimal aktivering af hvalpen
  • Hele 8 ugers træning med ugentligt møde
  • Max 4 andre holdkammerater, så der er god tid til dig
  • Adgang til online bibilotek med skriftlige trin-for-trin guides, så det er let at øve hjemme
  • Udleveret en klikker til valgfrit brug i træningen

Der er afsat tid til kontrolleret leg til timerne.


Holdstart for Hvalpeholdet

Din investering: 1395 kr.

i at få en rolig, imødekommende og selvsikker familiehund, der elsker at træne sammen med dig!

Bemærk betaling er bindende og beløb refunderes ikke.


Kommende hold:

Henter datoer...

Næste holdstart er start foråret 2025

Oplever du holdene er fyldt op, eller søger du holdstart på et andet tidspunkt skriver jeg dig hjertens gerne på venteliste til næste ledige plads. Blot smid mig en besked om dit holdønske her:



Dette siger kursisterne efter deltagelse på Hvalpehold



Stemningsbilleder fra hvalpeholdene

Kort om mig

Svanes Dyr drives af Sabrina Svane, som er certificeret Dyreadfærdskonsulent (BSc ABT). Jeg specialiserer mig i løsning af problemadfærd hos henholdsvis hunde og katte og kommer gerne på hjemmebesøg. Jeg anvender belønningsbaserede træningsmetoder og tilbyder holdtræning i Nim nær Horsens for familiehunde.

Kontakt Mig

Telefon:

93 960 500

Adresse:

Horsensvej 31, Nim, 8740 Brædstrup

CVR-nr.:

35903100

Facebook

Følg mig på facebook, hvis du ønsker at få søde hvalpebilleder, gode artikler og træningsinput i din nyhedsstrøm.
© Copyright 2018 by SvanesDyr. All Rights Reserved.
This website uses cookies to enhance the user experience.