Svanesdyr

Foredrag hos Svanes Dyr

Du er her:
Forside
> Foredrag

Foredrag med Sabrina Svane

Min passion er at give ejere en hverdag i harmoni med deres dyr. Alle mine foredrag tager udgangspunkt i at give en god sum baggrundsviden, som fx i hvad stress er, hvordan hjernen fungerer og hvordan hunde kommunikerer. Og derefter vise hvordan den information kan bruges til at få succesoplevelser i hverdagen, uanset om deltagerne ønsker at forebygge eller ændre en uønsket adfærd.

Jeg udbyder ofte foredrag i de populære emner omkring hundens sprog, god leg mellem hunde og reaktioner på andre på gåture, som du kan læse mere om længere nede på siden. Er du fra en hundeklub, et dyrlægehus eller er privatperson og ønsker du et andet fokusemne, så tøv ikke med at kontakte mig for at høre mere. Jeg tilbyder foredrag for både hunde- og kattejere, samt fagfolk indenfor træningsverdenen.

Alle foredrag tilbydes også som webinar.

Jeg takserer efter timepris efter foredragets oplyste varighed. Se mere her.

Udbud af foredrag om hundeadfærd

Hundens Sprog - Adfærd, Stress og Håndtering

3 timers foredrag inkl. to pauser af 10 minutter og tid til spørgsmål

Ønsker du at kunne aflæse din hund, så du ved hvornår den føler sig tryg eller utryg?
Vil du vide hvordan du kan hjælpe din hund hvis den viser tegn på stress?
Så book tre inspirationsrige timer i selskab med Dyreadfærdskonsulent Sabrina Svane, der vil give dig redskaberne til at aflæse positive og negative situationer - og fortælle dig hvordan du håndterer en stressfuld situation, så du kan hjælpe din hund på bedste vis.
Foredraget inkluderer gennemgang af:

  • Hundens signaler; hvordan kommunikerer hunden sine følelser
  • Stress og dens indflydelse på hundens adfærd
  • Hvordan du aflæser på din hund om den er stresset
  • Hvordan du bedst kan hjælpe hvis den stresser
  • Hundens personlighed og tolerance, og hvilken indflydelse det har på adfærden
Du vil gå hjem med en bedre forståelse for din hund og dens adfærd, og ikke mindst en grundig viden om hvordan du undgår stressede situationer. Sådan en indsigt kan forebygge adfærdsproblemer som angst og aggression.

Sådan kontrollerer du leg mellem hunde - og giver alle en god oplevelse

2,5 timers foredrag inkl. én pause af 10 min og 30 min tid til spørgsmål

Det er en myte, at hundene skal kunne klare sig selv, når det kommer til at sætte grænser overfor andre hunde! Hvis du overlader hundene til sig selv, så opstår der meget ofte en situation, hvor grænserne ikke respekteres. Der bliver simpelthen ikke lyttet. Når din hund ikke føler sig lyttet til, vil den begynde at råbe højere og adfærden eskalerer. I sidste ende kan du stå med en hund, der udviser angst eller aggression pga. dårlige oplevelser med andre hunde.

At overlade hundene til selv at finde ud af det, svarer til at overlade børnene i skolegården til sig selv, hvilket enhver forælder vil finde uacceptabelt. Der skal være en voksen, ansvarlig til stede, som kan afbryde når nok er nok og sørge for, at alle har en god stund sammen.
I dette foredrag får du svaret på:

  • Hvordan hunden kommunikerer om den er tryg eller utryg
  • Hvad det betyder hvis hunden begynder at humpe en legekammerat
  • De 4 legeregler du skal spotte, som tegn på den gode hundeleg
  • Hvordan du kan lave positive introduktionsmøder mellem hundene
  • og ikke mindst hvordan du bruger Samtykketesten - dit redskab til at kontrollere legen


Fra Reaktiv til Ro i mødet med andre hunde - opskriften til dig der ønsker rolige gåture

2,5 timers foredrag inkl. én pause af 10 min og 30 min tid til spørgsmål

Oplever du din hund "kortslutter" på gåtur i mødet med andre hunde og er ikke til at komme i kontakt med?
Bliver gåturen sammen hurtigt mere frustrerende end givende?
Ville du ønske du havde konkrete redskaber til at få din hund til at finde ro i mødet med andre?
Så giver Dyreadfærdskonsulent Sabrina Svane dig opskriften til den rolige gåtur i dette foredrag!

Jeg afholder flere gange årligt mit populære Helt-Cool forløb som har skabt succes for hundredvis af hunde og deres ejere, med at få mere ro på gåturen. Uanset om det har været den overivrige, hilseglade vovse eller den sensitive, udadreagerede snude, så har jeg fulgt en fast opskrift på at skabe et solidt fundament af kontakt og ro i mødet med andre. Det er denne opskrift og min ekspertviden om adfærd jeg ønsker at give dig med i dette foredrag.
Du vil lære hvordan du:

  • aflæser din hunds tegn på stress, så du lettere kan se hvornår den føler sig presset
  • undgår at din hund kortslutter, og fortsat kan lytte efter hvad du siger
  • sætter din hund op til succes, så i kan få flere og flere dejlige gåture sammen
  • tackler mødet med andre hunde i ro og mag
  • og ikke mindst giver jeg dig 3 simple metoder til at indlære ro i mødet med andre hunde


Kort om mig

Svanes Dyr drives af Sabrina Svane, som er certificeret Dyreadfærdskonsulent (BSc ABT). Jeg specialiserer mig i løsning af problemadfærd hos henholdsvis hunde og katte og kommer gerne på hjemmebesøg. Jeg anvender belønningsbaserede træningsmetoder og tilbyder holdtræning i Nim nær Horsens for familiehunde.

Kontakt Mig

Telefon:

93 960 500

Adresse:

Horsensvej 31, Nim, 8740 Brædstrup

CVR-nr.:

35903100

Facebook

Følg mig på facebook, hvis du ønsker at få søde hvalpebilleder, gode artikler og træningsinput i din nyhedsstrøm.
© Copyright 2018 by SvanesDyr. All Rights Reserved.
This website uses cookies to enhance the user experience.