Belønningsbaseret hestetræning er til gavn for alle heste, uanset alder og race, og styrker relationen mellem hest og ejer. Træning med din hest byder på kvalitetstid hvor samarbejde, tillid og succes styrkes, hvilket skaber en hest i balance med sig selv og sine omgivelser. Mange adfærdsproblemer, som angst og aggression, kan forebygges igennem belønningsbaseret træning og forståelse for hestens adfærd.
Ønsker du vejledning i positiv, effektiv træning eller ønsker du gode råd og hjælp til en afslappet og rolig tilridning af din unghest, så kan du bestille en privattime ved at kontakte Sabrina Svane.

Nogle heste udvikler problemadfærd, som kan skabe utryghed og stress i hverdagen, både for hest og for ejer. Det er individuelt hvad der opfattes som et problem hos den enkelte ejer, men uanset hvad du har af ønsker for din hest og jeres fælles hverdag, så kan du få hjælp til dette, ved at bestille en konsultation hos Sabrina Svane.

Kontakt mig gerne og hør nærmere om din problemstilling kræver en privattime eller en konsultation.